| |
Hvalpene 2009
Meget tidlig onsdag morgen fødte Lilly 4 smukke tæver. 2 hårløse og 2 fuldpelset. Her på siden vil du kunne følge dem til de bliver 8 uger gamle.
Hvalpene er født d. 13. maj 2009 og er efter Lilly og Silas.
SE MANGE FLERE BILLEDER I HVALPENES ALBUM
Dato: 10. Juli 2009
|
|
 |
8 uger og i deres nye hjem
Så flyttede mine små piger ud til deres nye familier og huset føles ret tomt. Jeg savner dem allerede, men ved at de får det super godt der hvor de er kommet hen.
I denne uge har de små boet i hele huset frem for at være i hvalpegård. Det gik bedre end forventet og de lavede ikke den store ballade. Desuden var vi en tur inde i midtbyen og gå en tur, og det tog de rigtig flot. Alle mennesker stoppede os hele tiden og ville kæle de små. De var vildt populære.
Held og Lykke til mine 4 piger. Håber I får et godt liv der hvor I er nu :o) |
Nita
Nita har fået lov at beholde sit navn og er flyttet til Randers sammen med Ditte Dorte og hendes familie. Der skal hun ned og forkæles og lege sammen med andre små hunde.
Jeg er sikker på at Nita får det rigtig godt i hendes nye hjem og at hun vokser op og bliver en rigtig flot pige.
Nita er flyttet hjem til Ditte Dorte Holm i Randers og hendes 3 børn og mand.
Nita bor ikke længere hos denne familie - men er flyttet hjem til Maria og Jacob fra Vojens :o) |

|
Bella (Thea)
Bella blev hentet i onsdags af hendes nye familie. Hun skal bo sammen med 2 voksne, 3 piger og en kastreret hankat.
Er sikker på at hun bliver rigtig glad for hendes nye hjem og at komme til at lege med de 3 piger, for hun er en lille legesyg og fræk hvalp.
Familien har allerede ringet til mig et par gange og fortalt at det går så godt, og at Bella er super dygtig til at gå i snor. Så vores træning har givet pote.
Jeg håber det bedste for Bella og hendes nye familie. Held og lykke i fremtiden.
Thea er flyttet hjem til Annitta og Finn Olsen i Taulov, samt deres 3 piger. |

|
Maggie
Maggie blev allerede hentet i onsdags og har fået at vide at det går super godt med at falde til i hendes nye hjem.
Maggie har fået lov at beholde hendes navn, da det skulle passe super godt sammen med familiens anden hund.
Hun bor nu nemlig sammen med en Japansk Spids ved navn Miska.
Maggie skal nu også dele hus med et par katte, men det har hun jo også prøvet herhjemme fra.
Ønsker Maggie og hendes familie held og lykke og håber I får et super godt liv sammen.
Maggie er flyttet hjem til Tina Koch i Højer, Sønderjylland. |

|
Silje
Lille Silje er flyttet til Strandby nær Frederikshavn sammen med familien Olsen.
Hun skal bo sammen med en sød dreng på 4 år og en pige på 7 år, og det er jeg sikker på at hun nok skal komme til at elske.
Silje har fået lov at beholde hendes navn og det er jeg super glad for, da jeg specielt var vild med hendes navn.
Håber virkelig at familien bliver glade for lille Silje til trods for at hun er så lille og en smule tilbageholden. Hun minder rigtig meget om sin far. Men er en sjov hund, når hun lige er tøet op.
Held og lykke herfra hvertfald :o)
Silje er flyttet til Tanja og Preben Olsen fra Strandby, samt deres 2 børn. |

|
|
Den lille hundefamilie
|
|
| |
Dato: 4. Juli 2009
|
|
 |
7 uger
Endelig fik jeg mig taget sammen til at redigere billederne fra i onsdags. De sidste par dage har bare været så stressende med at hvalpene skulle til dyrlægen og vi har haft en masse besøg. Men nu blev det gjort.
Nu er der dælme ikke mange dage til de små flyver fra reden. Det bliver super godt for dem, men super trist for mig. Jeg kommer til at savne dem så meget.
I onsdags var vi ved dyrlægen og hvalpene blev chippet og sundhedstjekket. De røj igennem uden problemer. Så det var godt.
Og når det er så varmt er vi i haven hver dag. Det nyder de små banditter. |
Nita
Hun ligner sin mor så meget. Elsker hendes perfekte mix mellem Lilly og en hårløs. Hun har udviklet et godt sind og et smuk udseende.
Hos dyrlægen var alt som det skulle være. Det eneste han bemærkede var hendes lille underbid. Men det har hendes mor også, så det kom ikke bag på mig.
Nita er så fræk når hun er ude og hun overfalder både de andre hvalpe og Lilly når hun kan komme til det. Hun elsker at lege.
Nita blev vejet hos dyrlægen og vejer nu 1,8 kg.
Nita er reserveret til Ditte Dorte Holm fra Randers. |

|
Thea
Frække frække Thea. Hun er begyndt at stikke af fra mig, når hun ved at de skal ind igen. Og hun er slet ikke til at fange.
Men når vi er ude finder hun altid et eller andet der skal bides i eller ruskes. Hun er meget legesyg og jeg er sikker på at hendes kommende familie er den helt rette for hende. Hun kommer til at elske at bo sammen med børn.
Ved dyrlægen gik det også godt med Thea. Det eneste han bemærkede ved hende var hendes underbid. Men det har hendes mor Lilly også, så det betyder intet.
Thea er og bliver den største hvalp i kuldet og hun vejer 1,88 kg
Thea er reserveret til Annitta & Finn Olsen fra Taulov. |

|
Maggie
Maggie bliver bare mere og mere fluffy. Hun ligner virkelig en stor fed hvalp, men det er ren bluff - for pelsen snyder. Hun er smuk som bare pokker.
Hun er en rigtig nussehund. Jeg kan sidde med hende i sofaen og så ligger hun bare på mit ben og snorker. Hun er rigtig charmerende. Når vi er ude elsker hun at lege, men hun finder meget hurtig en plads i skyggen hvor hun falder i søvn.
Men hun bruger også tit sin stemme. På det punkt er hun som sin mor. Hvis hun ser noget der skal knurres eller gøes af, så gør hun det gerne.
Ved dyrlægen havde dyrlægen intet at bemærke. Så alt var fint og som det skulle være og nu er hun chipmærket.
Maggie blev vejet og hun vejer 1,7 kg.
Maggie er reserveret til Tina Koch fra Sønderjylland. |

|
Silje
Efter at Silje er begyndt at blive sommerfarvet (de hårløse skifter jo farve om sommeren) har jeg set at hun faktisk er 3 farvet. Hun er grå på ryggen, har en kant af Silas' cremefarvet op bryst og ben og så en plet af hvid, med små cremefarvede pletter. Det er mega charmerende.
Ved dyrlægen bemærkede han kun hendes lille navlebrok, men det havde jeg allerede opdaget. Han mente dog ikke at det ville betyde noget for hende. Og så mente han at hun muligvis havde et lille underbid - men det kan være det retter sig med tiden.
Silje er så sjov når vi er ude i haven. Hun elsker at gå på opdagelse og finde nye spændende ting at snuse til og bide lidt i - men hun er heller ikke bleg for at overfalde en anden hvalp og tage en tumletur.
Og andre hunde er hun ikke bange for. Hun elsker min venindes Golden Retriever og min anden venindes to gravhunde. Bare de er søde ved hende.
Silje vejer sølle 1,4 kg - men hun er lille og sej.
Silje er reserveret til Familien Olsen fra Strandby |
 |
|
Lilly og de to hårløse
|
|
| |
Dato: 24. Juni 2009
|
|
 |
6 uger
Desværre blev denne blok slettet under en opdatering, så sætter blot 6 ugers-billederinde ind igen. Kan desværre ikke få teksten tilbage :o( (10. Juli 09)
|
Nita |

|
Thea |

|
Maggie
|

|
Silje
|

|
|
|
|
|
Dato: 17. Juni 2009
|
|
 |
5 uger
Puha som tiden går, det er slet ikke til at fatte at 5 uger allerede er gået. Hvalpene er voldsomt aktive og er virkelig blevet til hunde. De leger og løber rundt i haven og nyder hvert et minut, før de dejser om og falder i søvn. De er bare så nuttede.
Lørdag havde vi besøg af Tina fra Sønderjylland, som forelskede sig i Maggie, så nu er hun reserveret og skal bo sammen med en Japansk Spids.
Søndag kom familien Olsen fra Taulov og de var helt skudt i Thea, som nu skal hjem til dem og bo, sammen med deres 3 søde piger. |
Nita
Smukke smukke Nita. Så kælen og legesyg. Hun elsker at rende rundt i haven og finde nye ting. Og når hun møder en fremmede hund skal den straks hilses på. Hun er så god.
Når man kommer ind til hende, kommer hun straks hen og skal niple lidt i ens tæer og så vil hun gerne op. Hun er en rigtig sød lille hvalp.
Nita vejer i dag 1360 g
Nita er reserveret til Ditte Dorte Holm fra Randers. |

|
Thea
Thea er stadig den mest frække og udadvendte hvalp. Og den største i kuldet.
Når vi er i haven spæner hun rundt og bider lidt i hækken, så lidt i noget græs og lidt i mine tæer.
Hun er meget kælen og kommer gerne en i møde hvis hun har tid.
Når vi er inde er hun dog den lidt mere tilbageholdende. Hun holder øje med de andre hvalpe og mener hun at de skal "overfaldes" - ja så gør hun det med glæde ;D
Thea har i dag en flot vægt på 1500 g
Thea er reserveret til Annitta & Finn Olsen fra Taulov. |

|
Maggie
Magge er en stor fluffet kælepot. Hvis hun ser sit snit til det kommer hun løbende hen til en og smider sig om på ryggen, for så skal hun nusses. Selv når hun sover er det ofte på ryggen, det er sådan hun bedst kan lide det.
Når vi er i haven er hun meget stille og rolig. Intet haster og tingene tager den tid de tager. Hun kan godt lide at gå på opdagelse eller finde en god plet at sove på.
Hun er en rigtig lille charmetrold og kuldets uldtot.
Maggie vejer i dag hele 1370 g
Maggie er reserveret til Tina Koch fra Sønderjylland. |

|
Silje
Lille bitte Silje er nu næsten 400 g efter Thea. Hun er og bliver den mindste i kuldet. Men det lader hun sig ikke slå ud af.
Hun er farmands pige og hun jagter Silas rundt og at lege med ham. Hun er rigtig legesyg og bruger meget af tiden alene på at jagte en bold eller udforske plys-tunellen.
Udendørs er hun dog endnu ikke så stolt. Det kræver lidt overtalelse at få hende til at være aktiv derude. Hun synes der er koldt og træls og hvis hun kan komme til det, kravler hun helt op til mig og falder i søvn. Men efter lidt tid render hun også rundt og leger, jagter far eller mor for at få en tår mælk.
Silje har nu rundet sit første kilo og vejer i dag 1113 g |

|
|
Søskendekærlighed

|
|
| |
Dato: 10. Juni 2009
|
|
 |
4 uger
4 uger er gået og der er nu kun 4 uger igen. Folk er også begyndt at kontakte mig ang hvalpene og i weekenden får vi ikke mindre end 3 besøg. Det skal nok blive hyggeligt og hvalpene får mødt en masse søde mennesker.
I går var vi i haven for første gang og det nød de små rigtig meget. Men kun 15-20 min så væltede de omkuld og snork sov. Desværre kunne vi ikke være ude i dag, da det øsede ned. Det var lidt træls.
Hvalpene er nu også blevet trimmet i ansigtet. Dog ikke Thea, da hun jo er korthåret. Desuden har alle hvalpene nu fået fine små tænder. |
Nita
Nita er bare blevet så smuk efter at jeg har trimmet hende. Hun ligner en rigtig Chinese Crested nu, dog med sin mors ansigt. Jeg tror hun vokser op og bliver en virkelig flot hund.
Hun har en meget charmerende personlighed. Hun finder sig i det meste. Leger med dem der vil lege og sover hvis de andre vil sove. Hun er rigtig dejlig at have med at gøre.
Nita vejer i dag 1116 gram.
|

|
Thea
Thea er klart den store i dette kuld. Hun har ændret sig en smule i personlighed. Hun er ikke helt så fræk mere, men mere stille og rolig. Hun er den hvalp som har overblikket - men kan godt få et flip af legesyge og så skal de andre hvalpe bare bides i.
Hun er dejlig nem at have med at gøre og finder sig i at blive taget billeder af, uden den helt store ballade. Det er rart.
Thea har stadig rekorden i vægt og vejer i dag 1250 gram.
Thea er reserveret til Annitta & Finn fra Taulov. |

|
Maggie
Hun er blevet så langhåret, og det bølger en smule og det er rigtig flot. Hun er nu blevet trimmet i ansigtet som en Powder puff, og det klær hende rigtig godt. Der er kommet mere cremefarve frem nu.
Maggie er kuldet kælepot. Hun sidder konstant på en for at ville nusse og kæles. Ellers ligger hun sig på ryggen for at man skal nusse hende på maven. Stikker man næsen ned til hende, skal den lige slikkes på. Hun er virkelig en dejlig hvalp.
Selvom Maggie ser ud til at være den største, er det pelsen der snyder, men hun er stadig den 2. største med en flot vægt på 1170 gram.
Maggie er reserveret til Tina fra Sønderjylland. |

|
Silje
Silje minder mig mere og mere om sin far. Hun er så fræk og legesyg. Når hun er med oppe i sengen jagter hun Silas rundt og gjæffer af ham. Hun logre konstant og er evig glad.
Hun er dog ikke helt så samarbejdsvillig når der skal tages billeder, for det har hun for meget krudt i røven til. Der skal ske noget hele tiden.
Hun kommer også altid hen til en for at man skal tage hende med op og lege med hende. Hun er en rigtig dejlig hvalp.
Silje er stadig den mindste i kuldet og er den eneste som endnu ikke har rundt 1 kg.
Hun vejer i dag 968 gram.
|

|
|
I haven for aller første gang. Græsset var sjovt at lege i synes de

|
|
| |
Dato: 4. Juni 2009
|
|
 |
3 uger
En dag forsinket med at sætte billeder ind - men billederne blev godtnok taget i går.
Hvalpene er nu blevet til rigtige hunde. De går rundt, dog endnu meget usikkert. De har spist deres første måltid hvalpmad, og de leger med hinanden. De har også fået hele hvalpegården til rådighed. Og det tror jeg de nyder.
Småerne er også begyndt at teste deres stemmer rigtig meget, specielt ved at komme med nogle høje knurrelyde. Det lyder rigtig sjovt.
Lilly gider dem heller ikke rigtig mere. Hun er derinde når de skal spise og gøres rene, men ellers finder hun et andet sted at være. |
Nita
Nita er bare begyndt at ligne sin mor så meget i ansigtet. Er helt forelsket i hende.
Hun er den lidt anonyme i kuldet. Hun gør hvad de andre gør. Sover de, så sover hun. Leger de, så leger hun med - og hun spiser hvis de andre spiser.
Hun er god til at tilpasse sig allerede.
Hun har nu en rigtig flot vægt på 907 gram
|

|
Thea
Thea er stadig den største i kuldet og jeg tror hun bliver alfa-tæven. Hun er den første til at gøre alt. Hun spiste tørkost først, hun gik først og hun legede først.
Hun ved hvad hun vil og skal nok fortælle hvis hun blir utilfreds.
Glæder mig til at se hvordan hun blir når hun bliver et par uger ældre.
Thea har nu som den første rundet 1 kg. Hun vejer nemlig 1010 gram.
|

|
Maggie
Maggie er en lille kælegøj. Hun vil altid gerne have mor eller en af sine søskende i nærheden. Kravler rundt oven på dem, for at være nær dem.
Hun er lidt en skrigballon når man tager hende op og hun bruger meget sin stemme, til både at klage og til bare at teste den. Det lyder sjovt.
Men hun er mega charmerende og så bliver hun helt sikkert meget langhåret. Hendes pels er allerede lang og super blød.
Maggie er den 2. største i kuldet og har en flot vægt på 966 gram. |

|
Silje
Frække frække Silje. Hun er en lille en. Og selvom hun måske ikke gør sig så godt på billeder, så er hun super smuk.
Hun gider dog ikke rigtig at være med når de andre gør noget. Vil hun sover og de andre lege, så sover hun. Vil de andre sove og hun vil lege, ja så leger hun ;o)
Hun gad ikke rigtig være med til at spise det første måltid tørkost. For mor Lilly kom forbi og så fandt hun i stedet mælkebaren.
Hun er mega nuttet - og så snorker hun :D
Silje vejer i dag små 781 gram - og er dermed stadig den mindste i kuldet. Men selvom man er lille, kan man godt have en stor personlighed. |

|
|
Et fællebillede af de 4 smukke piger

|
|
| |
Dato: 27. Maj 2009
|
|
 |
2 uger
Tiden flyver afsted og det er slet ikke til at fatte at småerne i dag er 2 uger gamle. Føles som i går at jeg var vågen i to døgn, fordi Lilly skulle føde.
Lilly er ikke så meget ved de små længere. Hun smutter ud af kurven, når de sover og kommer tilbage når det er spisetid. Tror ikke rigtig at hun gider ligge derinde hele tiden. Nu er der heller ikke længe til at de selv kan rende rundt og lege. En uges tid mere, vil jeg skyde på.
De har også alle taget godt på i denne uge og er blevet til nogle store tykke hvalpe. |
Nita
Synes mest af alt hun ligner en hårløs Border Terrier for tiden, hehe. Hun har dog Lillys ansigt rigtig meget og det er vildt charmerende.
Hun er en lille skrigehals og gider ikke rigtig at få taget billeder.
Hendes øjne er nu fuldt åbne.
Vægten siger i dag 611g
|

|
Thea
Den største i kuldet. Hun vokser fra de andre, men møver sig også til et pat med det samme.
Hun er også den der først er begyndt at bevæge sig rigtig rundt og løfte hovedet og benene en smule.
Hun tager det at blive holdt og komme op og få taget billeder i stiv pote. Intet skræmmer hende.
Begge hendes øjne er nu også åben og hun er noget så charmerende.
Hendes vægt topper med hele 715g
|

|
Maggie
Maggie er begyndt at se langhåret ud. Glæder mig til at se om det holder stik.
Hun har stadig en mega smuk pels, der er lys grå oven på og mørk i bunden.
Hun har de mest nuttede små ører, som meget vel kunne komme fra hendes mor.
Maggie har også åbnet begge sine øjne og det gør hende rigtig cute at se på.
Hun vejer i dag 662g og er dermed den 2. største i kuldet. |

|
Silje
Lille bitte Silje. Men hun er så nuttet. Ville sådan ønske at jeg kunne beholde hende, for hun er slet ikke til at stå for. Hendes snude er kort og hendes farver er perfekte.
Hendes øjne var næsten ikke fremme for 3 dage siden, men var der pludselig en dags tid efter og det er rigtig kønt til hende.
Hun er den mindste i kuldt på kun 558g - hele 157g efter sin søster Thea. |

|
|
|
|
| |
Dato: 24. Maj 2009
|
|
 |
Øjne
Så kom de - øjnene altså. Hvalpene er bare blevet 100 gange mere nuser med de små øjne der titter frem.
De er også ved at være ret store og Maggie er begyndt at blive en smule langhåret. De små er 11 dage gamle i dag og nærmer sig med hastige skridt de 2 uger. |
Nita
Med 1 øjne fuldt åben og det andet stadig kneben lidt sammen.
|

|
Thea
Var en dag senere til at få øjne, end Nita og Maggie - men er fuldt godt efter.
|

|
Maggie
Har begge øjne næsten fuldt åbne - og er bare så mega nuser nu :D
|

|
Silje
Har stadig kun 2 meget små sprækker, men mon ikke de er åbne i morgen.
|

|
|
|
|
| |
Dato: 20. Maj 2009
|
|
 |
1 uge gamle
Puha, det er slet ikke til at tro at de små allerede er en uge gamle. Synes lige de er blevet født. Om en uges tid vil de have øjne og før jeg ved af det kravler de rundt over det hele.
Glæder mig faktisk til at de kan komme med ud i haven om nogle uger. Det skal nok blive sjovt.
Lilly er en super god mor for de 4 små piger. Hun passer og plejer dem og kommer ved deres mindste skrig. Når hun er ude og gå, trækker hun også for at komme hjem igen. |
Nita
Nita er begyndt at få mere pels på kroppen og ned af benene. Hun er en rigtig lille charmetrold.
Hun vejer i dag 423g og har taget godt på den sidste uges tid. Hun er pt den 3. største i kuldet.
Der er stadig ikke så meget at sige om hende, da hun jo ikke har fået øjne endnu.
|

|
Thea
Store store Thea. Hun er klart den største i kuldet og allerede en ballademager.
Hun møver sig gerne frem og skubber de andre hvalpe væk, for at få den bedste babs. Hun og også lidt af en skrigehals.
Thea har en flot vægt på 458g, og er dermed den der har taget mest på i denne uge.
|

|
Maggie
Maggie er bare så nuttet. Hun er ved at få noget halvlang silkeblød pels og hun er så dejlig at røre ved.
Hun er stadig helt lysegrå med mørkegrå bund og har fået at vide at hendes farve kaldes blå.
Hun er den 2. største med en flot vægt på 441g |

|
Silje
Min egen lille yndlingspige. Hun er alt for nuttet og smuk. Har så meget lyst til at beholde hende, men det går ikke.
Hun har de flotteste farver og er ved at blive noget langhåret i hovedet. Hun har også fået en del mere pels ned af ryggen og på benene.
Hun er den mindste i kuldet, men har en flot vægt på 380g. |

|
|
Thea putter op af mor Lilly

|
|
| |
Dato: 14. Maj 2009
|
|
 |
Så fødte hun
Tirdag morgen startede jeg med at tage Lillys temperatur. Den lå på 36,3. Var ikke helt sikker på om det bare var falsk alarm eller om der faktisk ville ske noget den dag. Men Lilly var ikke urolig, så troede ikke rigtig på det.
Da dagen gik blev hun mere og mere urolig og jeg kunne godt se at det var ved at være tid. Min ven kim kom over for at hjælpe til og "holde i hånd"
Alt gik som planlagt og jeg var slet ikke så nervøs denne gang som sidst. Omkring kl 2.30 gik vandet og kl 4.04 kom den første hvalp. |
Nita
Blev født kl 4.04. Hun er en sød lille hårløs tæve der vejede 210g.
Hun har samme farver som sin mor. Vildtfarvet, med grå hud.
Hun er meget hårløs og har kun få hår ned af nakken og på kroppen, men fuld hår på hovedet.
Om hun bliver langhåret på hovedet eller ej, ved jeg endnu ikke. Det vil tiden vise.
|

|
Thea
Kun en lille halv time senere blev Thea født.
Hun er en fuldpelset hvalp på 222 g.
Hun er tricolour med sort ryg, hvid mave og cremefarvede kinder og øjenpletter.
Hun minder mest af alt om en border collie eller Cavalier hvalp.
Dog ligner hun også sin onkel Saxo en smule, så det er nok der hendes farver kommer fra. |

|
Maggie
Lilly holdt en længere pause mellem hvalp nr 2 og hvalp nr 3, så først en times tid senere kl 05.26 kom lille Maggie til verden.
Jeg var meget overrasket over hendes gråblå farve og cremefarvede kinder, øjenpletter og poter.
Hun er virkelig smuk. Maggie er en fuldpelset lille tæve på 226g
Jeg glæder mig meget til at se hvad hun udvikler sig til. |

|
Silje
Efter nr 3 var jeg ikke sikker på at der kom flere, men kl 06.35 kom lille Silje til verden.
En kær lille hårløs tæve som i farverne mest af alt ligner et jordegern. Hun er bare alt for nuser.
Hun vejede 204g ved fødslen og var dermed den mindste.
Hun er ikke helt så hårløs som Nita, men har heller ikke voldsomt meget kropshår. |

|
|
Lilly med de 4 smukke piger

|
|
| |
|
|