| |
Isitos dagbog
De nyeste indlæg står øverst.
11. Oktober 2009 |
Isito flytter hjemmefra
Jeg har valgt at Isito skal ud hvor der er mere plads til ham. Han trives ikke længere som indekat i min lille lejlighed.
Jeg har desuden problemer med at tåle ham, og det gør at jeg ikke har den kontakt til ham, som jeg ønsker og han fortjener.
Dansk Dyreværn Aalborg har valgt at lade Isito flytte derud som internatets nye musefanger - og her vil han få det som blommen i et æg, som den sidste internatskat Oskar også havde det.
Isito vil komme på landet, bo i et stort hus, samt have mulighed for at komme ud og lege. Og han vil ikke blive helt hundefri, for Dansk Dyreværn er et internat for hunde.
Desuden vil jeg have mulighed for at besøge ham og følge ham, og det er super vigtigt for mig.
Han flytter søndag d. 18. Oktober - og jeg vil ønske ham alt held og lykke og jeg håber min lille killing vil få det godt i hans nye hjem.
|


|
15. Marts 2008 |
Hov, jeg er vist ikke for god til at opdatere Isitos dagbog. Men han lever også et kedligt liv og laver ikke så meget andet end at sove, spise og løbe på væggene.
I Januar fik han papire på at han var en hund. Dyrlægen havde ved en fejl printet ham ud som værende hund, da han blev vaccineret, så der stod: Hunden Isito er blevet vaccineret mod hundesyge, kennelhoste m.m.
Det var ret morsomt, da han faktisk opfører sig ret meget som en hund.
Jeg var en smule bange for at han ville gøre hvalpene ondt når de kom, men han er bange for dem. Lilly bliver self også gal når han nærmer sig dem. Men det er fordi hendes mad er i fødekassen, og det må han ikke tage.
|
 |
13. Oktober 2007 |
Ok, tror seriøst at Isito er ved at blive en smule... øhm, buttet.
Han er begyndt at se lidt kvapset ud. Synes egentligt ikke at han spiser voldsomt meget udover sin egen mad.
Måske jeg skulle overveje at købe noget til ham, der enten er light eller beregnet til kastrerede hankatte. Han kommer jo ikke ud, så det er begrænset hvad han bevæger sig - andet end når han løber på væggene.
Fik taget nogle nye billeder af ham i går - og de blev egentligt ok. Det er første gang i rigtig lang tid. Døjer meget med at fange hans øjne rigtigt.
|
 |
2. September 2007 |
Endelig er Isitos kastration ved at vise sig. Jeg er ved at få den "sofahynde" som jeg var blevet lovet. Isito er nemlig ved at blive en doven kat, som bruger det meste af sin dag på at sove. Men ok, nu er den "gamle" kat jo også blevet 1 år og 3 mrd, så er man jo en gammel mand.
Dog er jeg ikke helt fri for hans sædvanlige flip, som pludselig kommer. Så løber han som han altid har gjort på væggene og ender som regel på mit tv, som står og gynger. Er bange for at det en dag falder ned.
Vi har lige haft besøg af min chefs to hunde Buster og Sofus. Isito elsker når der kommer fremmede hunde på besøg som han kan drille, og han præsterede da også at gøre stakkels Sofus bange for ham. Isito har nemlig med ikke at tage et nej for et svar, og vil alligevel lege med den fremmede hund, selvom den ikke gider.
Billedet er ikke fra i dag, men fra starten af August - dog har han ikke ændret sig ret meget siden ;o)
|
 |
6. Maj 2007 |
Nu er der ikke mere end lidt under en måned til Isito bliver 1 år gammel. Tiden flyver afsted og jeg husker meget tydeligt den aften han blev født.
Han blir en større og større lømmel for hver dag der går. Han er god til at ødelægge alt hvad jeg holder af, og har fået at vide at hans søstre er lige sådan.
Isito er stadig meget glad for Lilly og kan stadig finde på at dige hos hende.
|
 |
3. Januar 2007 |
Isito er nu blevet 7 mrd gammel.
Han blev for 4 uger siden kastreret, vaccineret og øretattoveret, og i går var han så inde og blive revaccineret.
Da han kom op på dyrlægens bord, begyndte han og savle helt vildt.
Pludselig måtte dyrlægen ikke komme i nærheden af ham og han flygtede.
Min stakkels lille kat havde fået et angstanfald. Men efter noget tid var han kølet ned igen og han blev vaccineret som han skulle.
|
 |
|
|