Lilly er min smukke hund, en dejlig og selstændig Pekingeser / Foxterrier blanding. Hun blev født d. 2. April 2004 af sin mor Luna, som var en Pekingeser. I hendes kuld var der 3 piger og 1 dreng og i dag har jeg kontakt til en af Lillys søskende Tippi, som er en hvid og brun Lilly-look-a-like.
Lilly er en god og lydig hund, for det meste. Hun har gået til lydighed og en smule til agility og hun er dygtig til begge ting. Hun er en aktiv hund, som elsker at være ude og bruge sin krop. En god cykeltur siger hun ikke nej til.
Hun er super dygtig til at lave trick og bare nogle af dem hun kan er: "Spil død, Rul rundt, Hænderne op, Knurre, Vælte flasker, Twist, Grav" og mange mange flere.
Hun vejer lidt over 7 kg, er ca. 28 cm høj og har den fineste krølle på halen.
Hun har fået 2 kuld med ialt 7 hvalpe. Første kuld med Cocker Spanielen Sofus og andet kuld, ved et uheld, med Silas.
Historien om hvordan jeg fik Lilly
I juni 2004 ledte jeg efter hund. Jeg havde ledt efter den perfekte hund for mig i 3 mrd, men ingen hund var det jeg ledte efter. Jeg havde min Cavalier Ronja, så det hastede ikke med at finde en hvalp. Det jeg ledte efter var en langhåret tæve der max blev 10 kg tung som voksen. Vægten pga at jeg skulle have hunden med i bussen.
En morgen jeg var på gul og gratis, faldt jeg over et billede af den kæreste lille pindsvine hund, jeg nogen sinde har set. Hun havde kort snude og store øjne ligesom Ronja, men var vildtfarvet og pjusket i pelsen. Jeg skrev med det samme en mail til annoncens ejer om at hun var den perfekte hund for mig og hende måtte jeg bare have.
Så kiggede jeg på linket som var i annoncen og så flere oplysninger om hende. Der stod at hun hed Puk og var en Pekingeser / Foxterrier blanding. Det tænkte jeg ikke så meget over, da jeg ikke kente ret meget til de forskellige racer den gang. Der var også 3 andre billeder og de gjorde mig bare endnu mere vild for at få fat på den lille hundehvalp.
Jeg fik hurtigt svar tilbage og vi aftalte at de skulle komme
og hente mig mod ekstra betaling så jeg kunne komme ud og se hvalpen og moren.
Da de ringede om eftermiddagen kom jeg op til bilen og til min store forundring rendte der en lille hund rundt på parkeringspladsen. Hun var meget mindre end jeg havde forventet, men ligeså dejlig. Damen tog hende op og viste hende til mig. Det første hun gjorde var at bide damen i næsen og så grinede vi lidt. Jeg tænkte dog at det skulle den lille vendes af med for det bryder jeg mig ikke om.
Vi talte lidt sammen og damen fortalte mig at der faktisk var en før mig der havde kontaktet dem ang hvalpen. Men hun afviste dem, da de ikke ville betale fuld pris for hende. Hun kostede ikke mere end 1200 kr - og forstår ikke hvorfor nogle ikke vil betale den slat penge for en bedste ven for livet.
Jeg betalte med glæde og sat et lille halsbånd og en snor på hvalpen og gik hjem ad. Det gik dog ikke helt så godt, da hun aldrig havde været vant til snor og halsbånd. Efter en lille tur, tog jeg hende på armen og gik hjem.
Da jeg kom hjem var Ronja helt vild. Hun skulle snuse hvem den nye var, og jeg var lidt bange for at hun ville tro det var en kat. Men Ronja var rigtig sød og lod hvalpen sove ved hende.
Jeg tog den lille op og satte mig i stolen med hende og kiggede på hende og tænkte. Hvad skal du hedde? Jeg havde hele tiden sagt at min næste hund skulle hedde DeeDee, men den lille lignede ingen DeeDee. Puk som hun hed hos opdrætteren brød jeg mig heller ikke om, så det var slet ikke på tale. Blev enig med mig selv om at hun skulle hedde noget med lille.
Tiny, Mini, My, men intet virkede rigtigt. De var for kedligt. Så slog det mig pludseligt. Lilly - det minder da hvertfald om lille, så det kom hun til at hedde.
Da hun havde fået navnet og der var gået et par timer bestemte jeg mig for at hun skulle ud og opleve noget med det samme. Ville ikke have mig en lille bange hund som ikke turde andet end at sidde i mine arme og gø af folk.
Vi gik derfor alle en tur i hundegården, som er et fælles indhegnet område til at lufte sine hunde uden snor på.
Der var allerede nogle hunde deroppe. Naboens Dogue de bordeaux og nogle labrador.
Jeg satte Lilly ned på jorden og hun gemte sig bag mine ben. De store hunde kom hen og snusede og så løb Lilly alt hvad hun kunne gennem hele gården.
Jeg gik op til bænkene og satte mig sammen med de andre og snakkede. Ronja sad på bordet som altid. Hun gad ikke rende rundt, kun snakke med de andre mennesker, som gav hende godbidder.
Lilly kom hen og hun ville også snakke. Hun gik nærmest på skift mellem alle menneskerne og de synes alle hun var så kær. Det var hun også.
Efter noget tid faldt hun til ro og de andre hunde var pludselig ikke så farlige. Dog ville hun kun lege med Ronja, ved at bide hende i ører og ben. Ronja var ligeglad.
Da vi kom hjem rendte Lilly rundt i haven og gøede af alt der bevægede sig. Det synes hun var vældig morsomt.
Det var historien om hvordan jeg fik Lilly og hendes første dag i sit nye hjem.
Hun elsker stadig andre hunde i dag, kommer tit i hundegården og er ikke bange for noget. Hun bruger også det meste af sin tid i haven på at gø. Ronja har hun desværre ikke mere hun kan lege sammen med, men hun har i stedet fået Silas, som hun leger med hver eneste dag.
