Silas er en smuk Chinese Crested hårløs, født d. 16. Februar 2008. Han kommer fra Kennel Mexi og hedder på stambogen "Mexi Silas-Liv" - han er stambogsført i Dansk Kennel Klub, og er desuden udstillet og avlsgodkendt også. Men jeg har valgt at få ham kastreret.
Han er 35 cm høj og vejer 6,8 kg.
Silas er en glad og aktiv hund, men med tendens til at være en smule fimset. For det meste er han bare legesyg og glad. Vil nusses konstant og slipper dig ikke, hvis du først er begyndt at kæle ham.
Han er også meget klistret. Vil gerne være så tæt på mig eller Lilly, som han kan komme. Om natten ligger han helt tæt op af mig, selvom jeg sparker og ruller rundt i søvne. Det er han ligeglad med.
Når Silas er ude, elsker han at løbe rundt og finde pinde eller andre ting han kan lege med. Selvom han er blevet kastreret, er han bestemt ikke blevet doven.
Før han blev kastreret, humpede han alle hunde han kom i nærheden af, og han strintede med glæde op af tæveejere. Det forsvandt heldigvis helt efter og nu er han bare en glad og fimset hund.
Historien om hvordan jeg fik Silas
Da Lilly fik sit første kuld hvalpe i marts 2008, gik jeg og sukkede efter at beholde en af hvalpene. Jeg måtte egentlig ikke have 2 hunde, men vidste også godt at jeg ikke ville blive boende i den lejlighed for evigt.
I flere uger, mens Lillys hvalpe blev større og større, kørte idéen om hund nr 2 i hovedet på mig - men det store dilemma var, om jeg skulle beholde en af hvalpene - eller om jeg skulle finde en kennel der opdrættede en af mine drømme racer.
Jeg talte med mange om mine tanker, og de skulle fortælle hvad de synes. De fleste mente at jeg skulle vælge drømmehunden, i stedet for at beholde en hvalp.
Jeg begyndte så småt at kigge på kenneler der havde Storpudler og Chinese Crested. Men efter lange overvejelser omkring boligforhold m.m, valgte jeg pudlen fra pga dens størrelse.
Fik skrevet med et par kenneler der ventede hvalpe. Men pludselig sendte min stedfar et link til en kennel, der havde hvalpe på 5 uger. Jeg skrev til kennelen, hvad det var jeg søgte, og fik hurtigt svar tilbage. Et positivt et.
Opdrætteren sendte mig et billede af den sødeste lille lyserøde hvalp, og jeg blev forelsket. Vi aftalte at jeg skulle komme og besøge dem ugen efter, så jeg kunne se om han var noget for mig.
Da jeg kom ned til kennelen, blev jeg mødt af 7 utrolig søde hvalpe. Og jeg genkendte hurtigt min. De blev lukket ud i stuen og Silas havde ikke tid til at kigge min vej. Han var alfahan og havde for travlt med at bide i møbler, tyranisere de andre hvalpe og opdrætterens Chihuahuaer.
Dog var han utrolig nem at have med at gøre, når opdrætteren skulle stille ham på bordet. Det var han super dygtig til. Og da opdrætteren skulle vise mig hvordan man bandt ørerne op, sad han også helt stille og var nem at han med at gøre.
Jeg faldt total pladask for ham, for mig var der kun ham. De andre hvalpe sagde mig ikke så meget. Så efter et 4 timer langt besøg, betalte jeg depositum for ham, og måtte drage den lange vej hjem igen - uden min lille hund *suk*
De to uger jeg skulle vente på at han blev gammel nok til at forlade kennelen, var de længste i mit liv. Heldigvis havde jeg Lillys hvalpe derhjemme, som var 2 uger yngre end Silas.
Da det blev d. 12. April 2008, skulle jeg endelig ned og hente min nye hund.
Jeg havde i tiden, mens jeg ventede, gået og overvejet hvad den lille nye skulle hedde. Han hed på stamtavlen Silas-Liv - men brød mig virkelig ikke om navnet Silas. Synes det var alt for fimset.
Men uanset hvad jeg fandt på af navne, var det som om det var forkert. Intet passede til ham - udover Silas. Måtte give op, og døbte ham det eneste navn som passede ham.
Da jeg endelig kom ned efter min lille guldklump, kunne jeg slet ikke vente, med at komme hjem med ham. Vi blev dog i et par timer, for tænkte at opdrætteren også ville have tid til at sige farvel.
Da vi kom til stationen og skulle med toget hjem, gav jeg Silas halsbånd og snor på. Ville gerne at han selv gik det lille stykke hen til toget. Og selvom Silas aldrig havde haft et halsbånd på før eller aldrig havde gået i snor, skulle man tro han var trænet i dette. Han gik så flot, og det eneste sted jeg skulle løfte ham, var ned af trapperne.
I toget hjem, faldt han i søvn i sin taske. Folk begynte pludseligt at flokkes omkring mig og min sovende taske. De ville se det lille underlige hårløse bæst, der lå der og snorkede <3
Da vi kom hjem, skulle Silas møde Lilly og hvalpene. Det første Silas gjorde var at styre direkte mod Lillys patværk, som jo var fyldt med mælk. Det ville Lilly ikke finde sig i, så hun "ibbede" ham i gulvet (satte ham på plads med høje skrig).
Det var noget Silas forstod og siden da, havde han stor respekt for hende. Dog luskede han en tår mælk ud af hende, når hvalpene diede. Men dette stoppede den dag hvalpene flyttede.
Silas nød selskabet fra Lillys 3 hvalpe. Tror det gjorde flytningen nemmere for ham, da han ikke følte sig alene. Og han fik et tæt bånd til Lilly, som han stadig har i dag. De er uadskillelige.
Da hvalpene flyttede hjemmefra 2 uger efter, legede han med Lilly hver dag. Lilly blev som en hvalp igen.
Det var historien om, hvordan jeg fik min smukke dejlige fimsehund Silas :)
Video En lille film fra da Silas var en lille fræk hvalp
